Coop Danmark forlænger succesfuldt samarbejde med RELEX for at styrke og optimere detailplanlægningsprocesser
Jun 22, 2021 • 3 min.Danmarks førende dagligvarevirksomhed, Coop Danmark, fornyer det strategiske samarbejde med RELEX Solutions, der leverer integrerede planlægningsløsninger til detailbranchen. Den danske detailgigant driver mere end 1.000 butikker i Danmark, fordelt på følgende kæder: Fakta, Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen med en omsætning på 45 millarder kroner.
Coop Danmark vil fortsætte brugen af RELEX på tværs af forretningsfunktioner og styrke detailplanlægningsprocesserne i alle deres butikker og distributionscentre, ved at optimere deres supply chain, forecasts, kampagner og space planning i den integrerede RELEX Living Retail platform.
Med udvidelsen af samarbejdet vil Coop Danmark kunne strømline deres supply chain-processer yderligere og ved hjælp af platformen nedbryde siloer i organisationen og derved bibeholde førerpositionen indenfor innovativ detailplanlægning, langt ind i fremtiden.
“Udvidelsen af vores succesfulde partnerskab med RELEX er strategisk vigtigt for os i Coop Danmark” udtaler Henrik Gerdt, Logistic Director hos Coop Danmark. ”Vi vil være sikre på, at vi anvender den mest avancerede og effektfulde detailplanlægningsløsning på markedet for at forblive konkurrencedygtige, uanset hvilken fremtid, vi går i møde. Vi ser frem til fortsat at arbejde med RELEX og frigive mere værdi i hele organisationen.”
RELEX leverer et stærkt AI-baseret værktøj til detailhandlere, der øger nøjagtigheden i forecast og replenishment. Coop Danmark bruger løsningen til både at nedbringe spild og reducere lagerbeholdninger i alle butikker og distributionscentre, samt øge servicegraden og salget. Med RELEX’ On-the-Go butiksportal for replenishment og planogramkommunikation kan Coop Danmarks butikker og centrale planlæggere samarbejde mere effektivt, og via den fælles platform kan brugerne både se og anbefale ændringer til ordreforslag, såvel som at sikre at planogrammer bliver gennemgået og korrekt implementeret i butikkerne.
”Vi er meget taknemmelige for den tillid Coop Danmark har vist os og vores løsningsplatform og vi ser frem til at forsætte vores arbejde med at optimere processer på tværs af funktioner og levere målbar værdi” udtaler Søren Gram Christensen, Country Manager for RELEX Solutions i Danmark. ”Vores partnerskab med Coop Danmark er baseret på et fælles mål om aldrig at gå på kompromis med kvaliteten af vores produkt eller kundeservice, og det ser vi frem til at fortsætte med.”
Coop Danmark er i øjeblikket ved at afslutte et SAP IT-implementeringsprojekt hvor målet er at transformere forretningsgange og modernisere IT-systemer. En fuld integration mellem RELEX og SAP gør det muligt for Coop Danmark at dele informationer mellem best-of-breed løsninger på en mere effektiv måde og skabe værdi i hele organisationen.
”RELEX spiller en central rolle i vores strategi om at have en stærk IT-infrastruktur. De leverer værdifuld sparring når vi skal navigere i det evigt foranderlige detaillandskab med alle dets muligheder og udfordringer” udtaler Henrik Gerdt, Logistic Director hos Coop Danmark. Med RELEX har vi en stærk og pålidelig partner der optimerer vores centrale detailprocesser for at supportere vores supply chain, space og butikskommunikation.”
”Sammen med Coop Danmark har vi skubbet grænserne indenfor detailplanlægning yderligere” udtaler Mikko Kärkkäinen, Group CEO hos RELEX Solutions. ”Vi deler en fælles ambition om konstant at skabe forbedringer i retning mod automatiserede og tilpassede detailprocesser. Den rejse vi sammen er på, og det arbejde vi gør, for effektivt at fremtidssikre deres forretning, er vi meget stolte af.”