Imerco vælger RELEX Solutions til optimering af forecasting og replenishment
Apr 8, 2021 • 2 min.Imerco, Danmarks og Skandinaviens største isenkramkæde, indgår samarbejde med RELEX Solutions, der udbyder integrerede planlægningsløsninger til detailbranchen, for at automatisere og optimere kædens forecasting og replenishment. RELEX-løsningen skal servicere alle 167 Imerco-butikker i Danmark samt deres distributionscenter (DC) og voksende e-commerce-gren for at øge kontrollen med forsyningskæden, forbedre effektiviteten og gennemsigtigheden, og sikre præcise, salgsfremmende forecasts.
Imerco er kendt for sit brede sortiment af køkkenudstyr, bordservice, interiørdesignprodukter, elektriske apparater og gaver. På grund af omfattende udfordringer i detailhandelen som følge af corona-krisen indså Imerco, at de var nødt til at opgradere deres processer til styring af forsyningskæden for at imødekomme stadig mere komplekse behov. De søgte en partner med en teknologisk avanceret, fremtidssikker løsning, der kunne løfte deres forretning til næste niveau.
Imerco valgte RELEX pga. udbyderens omfattende erfaring inden for styring af forsyningskæden, deres track record med hensyn til at levere målbar værdi til kunderne, og de imponerende udtalelser fra specialforhandlere over hele verden. Imerco var særligt imponeret over RELEX’s engagement i kundernes KPI-udvikling.
“Med sin store nøjagtighed gør RELEXs forecasting og replenishmentløsning os i stand til at understøtte vores mål om at øge effektiviteten og samtidig forbedre vores kundeservice og lageromsætningen. Systemets indbyggede fleksibilitet sikrer os den interne kontrol, vi har brug for til at imødekomme vores kunders behov, uanset hvordan markedet udvikler sig,” siger Thomas Blixenkrone, der er Retail Director hos Imerco. “Vi var imponeret over RELEXs stærke kundeudtalelser, deres ekstraordinære engagement i deres kunder og deres højt kvalificerede team, og vi er overbevist om, at RELEX er den rigtige partner for os.”
“Vi er glade for at arbejde med endnu en ikonisk dansk detailkæde og taknemmelige for den tillid, Imerco har til RELEX,” siger Søren Gram Christensen, Country Manager Denmark hos RELEX Solutions. “Vi ser frem til at opbygge et stærkt partnerskab baseret på værdiskabelse, gensidig tillid og et spændende og professionelt samarbejde.”