Efter Matas er kommet godt i gang med implementeringen af deres supply chain løsning fra RELEX Solutions, har de valgt at udvide samarbejdet, som fremover også vil inkludere planogrammer og optimering af plads på hylderne.
Danmarks største butikskoncern inden for skønhed, sundhed og helse, Matas, står nu klar til at udvide samarbejdet med deres detailoptimeringseksperter RELEX Solutions. Matas ønsker en integreret løsning som skal samle deres supply chain og space løsning. RELEX vil dermed fremover ikke kun hjælpe Matas med at fremtidssikre, at der er varer på hylderne, når kunderne skal bruge dem ude i deres 270 butikker landet over, men også sikre at pladsen på hylderne er brugt optimalt. Samarbejdet startede allerede i efteråret 2019, og nu kan Matas se frem til at bygge videre på projektet ved at samle deres løsninger i en og samme cloud-basererede software.
Matas’ mål med udvidelsen er at integrere deres processer og anvende efterspørgselsforecast beregnet i RELEXs supply chain løsning til også at optimere deres planogrammer, så butikkerne bedre kan udnytter pladsen på deres hylder. De nye og mere automatiserede processer vil drive en bedre effektivitet, og samtidigt gøre det muligt at anvende data på tværs af de to discipliner til gavn for kvaliteten af både supply chain og space beslutninger.
Lars Kejser Bob, Head of Assortment Planning and Space Management hos Matas udtaler: ”Vi ser store fordele i at udvide samarbejdet ved at sammenkoble vores Supply chain- og Space løsning og dermed opnå en større udnyttelse af data, som bidrager til forøget effektivitet og nøjagtighed, og derigennem øge kvaliteten ud mod vores butikker markant.Med en RELEX forstærket beregningskraft, kan vi fokusere på det essentielle ved vores sortimentsstrategi, og drive et mere effektivt og optimalt sortiment”.
“Det er et kæmpe skulderklap til os når vores kunder, allerede inden første projektafslutning begynder at se udviklingspotentialer i at optimere flere af deres processer og planlægning med RELEX” siger Søren Gram Christensen, Country Manager, RELEX Solutions og tilføjer: “Vi ser frem til det udvidede partnerskab mellem RELEX og Matas, og til at se endnu en kunde drage fordel af at samle flere forretningsområder i vores integrerede løsning”.