RELEX Solutions’ datadrevne software automatiserer og optimerer supply chain, merchandising og operationelle beslutninger for detailhandlere og CPG-virksomheder.
RELEX Solutions, der leverer integrerede planlægningsløsninger til detailbranchen, annoncerede i dag den succesfulde afslutning af en finansieringsrunde på 500 millioner euro. Investeringen er ledet af midler forvaltet af Blakstone Growth (BXG), Blackstone’s investeringsforretning for vækstvirksomheder. Som følge af finansieringsrunden vil RELEX Solutions ansætte hundredvis af udviklere og eksperter for at vækste deres tekniske team, der allerede består af over 400 personer.
RELEX Solutions er en profitabel hypervækstvirksomhed, der beskæftiger over 1,300 medarbejdere globalt. Den AI-drevne, cloud-baserede RELEX Living Retail Platform hjælper detailhandlere og brands med at minimere spild, omkostninger og manuelt arbejde ved, at automatisere og optimere deres efterspørgselsplanlægning, merchandising, supply chain og bemandingsplanlægning. I tider med hurtigt skiftende, fragmenterede kundebehov, nye salgs- og leveringskanaler og supply chain forstyrrelser hjælper RELEX Solutions detailhandlere og brands med at agere hurtigt og finde nye måder at imødekomme kunders behov, og samtidig forbedre effektiviteten i driften og styre omkostningerne.
RELEX Living Retail Platform hjælper virksomheder med at udnytte hastigheden, nøjagtigheden og effektiviteten af datadrevet algoritmisk beslutningstagning for at nå deres mål. Det gør den ved at bruge AI-drevne efterspørgselsforecast til at automatisere bedre, databaserede beslutninger på tværs af kerneprocesser i butikker og distributions- og leveringscentre fra allokering og genopfyldning til planogrammer og bemandingsplanlægning. Detailhandlere og brands kan være sikre på, at de kan imødekomme kundernes efterspørgsel når og hvor der er behov for det.
“Detail- og supply chain planlægning plejede at være domineret af etablerede leverandører og deres legacy-teknologier, men RELEX’ vækst til en markedsleder viser, at branchen er klar til en forandring. Vi er stolte af at byde velkommen til Blackstone, med deres enestående erfaring på området, på vores rejse når vi fordobler vores engagement både til teknologisk innovation og vores vision om fuld integrereret planlægning,” sagde Mikko Kärkkäinen, Group CEO og medstifter af RELEX Solutions.
“Forbrugerne ændrer deres adfærd og præferencer i et hidtil uset tempo. Med styrken fra intelligent automatisering og algoritmer, vil vi hjælpe vores kunder med at tilpasse deres udbud til deres kunders behov – det vi kalder ”living retail”. Vores kunder værdsætter teknologi, der giver dem mulighed for at agere hurtigt på eksterne forstyrrelser og skabe hurtige innovationer inden for salgs- og leveringskanaler, produktudbud og butiksformater og samtidig holde takten i deres supply chain, merchandising og driftsmæssige planlægning, sagde Kärkkäinen.
“Blackstone har brugt signifikant tid i detail- og supply chain planlægningsmarkedet og har fulgt RELEX’ vækst til en markedsledende position tæt. Den målbare ROI som RELEX på kort tid kan levere til deres kunder samt den stærke kundefeedback, er det som skilte sig mest ud for os. Med støtte fra Blackstones kapital, ekspertise og globale netværk ser vi frem til at se RELEX cementere deres position som en markedsleder og fortsætte med at udvide udbuddet af produkter, de kan tilbyde deres kunder, sagde Paul Morrissey, der leder europæiske investeringer for Blackstone Growth.
Estimater viser at madspild står for 8-10% af al global drivhusgasudledning og at 13% af de 931 millioner tons mad spildt om året globalt, er genereret af detailhandlen. Med øget regulering og fremkomsten af virksomhedsinitiativer for at reducere spild og skabe sociale, økonomiske og miljømæssige fordele, er RELEX Solutions en vigtig partner for virksomheder for at nå deres bæredygtighedsmål uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen.
RELEX Solutions opnår dette ved at påvirke alle faser i forsyningskæden, hjælpe CPG-virksomheder med at udvikle nøjagtige produktionstidslinjer og sørge for, at detailhandlere kan sikre udbuddet i de rigtige mængder i tide, til at imødekomme forbrugerens behov, uden at forårsage spild. Løsningen centraliserer supply chain, space og bemandingsdata for automatisk at optimere varestrømmen og udnytte kapacitet og ressourcer på tværs af hele forsyningskæden. Som følge heraf ser detailhandlere og brands omkostningsbesparelser, op til 30% reduktion i lagerbeholdningen og ca. 40% mindre ferskvarespild, mens de handlende ser større udbud, mere tiltalende butiksdisplays – og friskere madprodukter der også reducerer husholdningens madspild.
“Med RELEX, kan vi bedre forecaste vores genopfyldningsbehov og varestrøm gennem hele forsyningskæden – fra leverandører til butikker. Systemet har givet os mere alsidige og effektive metoder til at sikre daglig produkttilgængelighed og optimere lager- og spildniveauer. RELEX har også givet os værktøjerne til at håndtere ekstraordinære situationer, som f.eks. pludselige ændringer i efterspørgsel eller midlertidige forstyrrelser i forsyningskæden. Deres løsning spiller også en integreret rolle i håndtering af varestrømmen i løbet af sæsoner og helligdage,” siger Tuulia Wennerkoski, Vice President, Supply Chain Management hos SOK’s grocery trade.
RELEX Solutions har tidligere rejst over 200 millioner euro i finansiering. Dagens bekendtgørelse er den største finansieringsunde rejst nogensinde af en finsk vækstvirksomhed.
I 2021 vækstede RELEX’ kundebase til over 350 kunder og fordoblede næsten deres softwareindtægter. Med hovedkvarter i Helsinki, Finland, har virksomheden kontorer i USA, England, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Frankrig, Sverige, Norge, Danmark, Polen, Singapore, Australien og Hong Kong. Nogle af de største kunder omfatter Dollar Tree, M&S Food, Coop Danmark, Matas, Morrisons, PetSmart, Sephora, og Rossmann.